FRI LEVERING TIL BUTIK
*Få gratis levering til butik
Fragtfrit fra 499,-

Vi afsender om: 00:00:00

DKK SEK
Modetøj til drenge og piger

BUFFALO STØVLER

Mærket Buffalo er for de fleste synonym med de ikoniske Buffalo støvler, som var højeste mode i 90'erne. Nu er de unikke, høje sneakers igen at spotte i gadebilledet. Derfor er Buffalo naturligvis også at finde i sortimentet her hos Kings & Queens. Buffalo designer og producerer dog også andet fodtøj og der kommer årligt 2 kollektioner på gaden, som indeholder alt fra smarte chealsea støvler og farverige stilletter til klassiske modeller i afdæmpet sort. Vi sammensætter vores udvalg af Buffalo sko og støvler efter årstiden og hvad der matcher modens øvrige tendenser. Det aktuelle udvalg finder du her på siden – og spotter du en ny favorit til skohylden, har vi kun 1-2 dages levering og giver dig mulighed for gratis fragt.





Buffalo siden 1979


Det tyske mærke Buffalo blev grundlagt i 1979. Dengang som forhandler af cowboystøvler, som på daværende tidspunkt var højeste mode. Som ethvert andet velfunderet brand, fulgte Buffalo dog med moden og i starten af 80'erne blev de første sportssko lanceret. Forløberen til nutidens sneakers. Som tiden gik, voksede sortimentet yderligere, samtidig med at Buffalo i midten af 80'erne bevægede sig ud over de tyske grænser og blev forhandlet på tværs af verden. Fra USA til Australien. I 1995 havde Buffalo en verdensnyhed på hylderne, som slog verdenskendskabet fast med syvtommersøm og for evigt gjorde Buffalo til synonym med fodtøj: Buffalo støvlerne.


De ikoniske Buffalo støvler


Medmindre du først er født i 00'erne eller gik med øjnene lukket i 1990'erne, er du med garanti stødt på mærket Buffalo. Særligt i form af den populære Buffalo støvle, som kunne ses på fødderne af både Spice Girls, Cher, Madonna, Cameron Diaz samt Justin Timberlake og resten af 'N Sync. Buffalo støvler er et bemærkelsesværdigt par sneakers med meget høj sål, som gør støvlerne let genkendelige. Sålen kan have forskellig højde – fra ganske lidt til ganske meget. Buffalo støvlerne var især et hit hos dem, der gerne ville syne af mere højdemæssigt, men ønskede den komfort et par sneakers kan give, i modsætning til et par stiletter. At et par Buffalo støvler var rare at have på mange timer ad gangen, gjorde dem især populære i nattelivet, der bød på masser af timer på dansegulvet. Støvlerne fra Buffalo kunne fås i flere farver, men især de hvide var populære hos både mænd og kvinder. Nu har de hvide Buffalo støvler fået en revival – og du finder dem lige her hos os.


Sådan holder du dine hvide Buffalo sko pæne


Smukke hvide sko, der lyser rummet op, er både smarte og stilfulde. For at bevare det oprindelige udtryk på dine hvide Buffalo sko længst muligt, kan du benytte dig af følgende tricks:
  • Sørg for at imprægnere dine Buffalo sko, inden du tager dem i brug. Du kan købe imprægneringsmiddel hos alle skoforhandlere eller online. Husk blot at vælge et imprægneringsmiddel, der passer til hvide skindsko. Støvlerne fra Buffalo er nemlig fremstillet af læder.
  • Gør det til en vane at tørre dine Buffalo sko over med en fugtig klud, hver gang du har brugt dem. Det er nemmere at fjerne frisk snavs, end gammelt. Ved at fjerne det værste snavs med det samme, risikerer du heller ikke at eventuelle pletter kommer til at misfarve det hvide læder over tid.
  • Sidder der gammelt snavs, fjerner du nemmest dette ved at smøre skoen ind i opvaskemiddel og lade det virke lidt – inden du tørrer skoene over med en fugtig klud. Tør efter, indtil alt sæbe er væk.
  • Er den hvide sål blevet mat i farven, kan den gøres flot igen, hvis du rengør den med en skummende tandpasta og en blød tandbørste.
  • Snørebåndene på dine Buffalo støvler kan rengøres ved, at du lægger dem i blød i en blanding af opvaskemiddel og vand. Du kan også lægge dem i en vaskepose og vaske dem ved 30 grader sammen med dit øvrige vasketøj.


Buffalo med fri fragt og gratis ombytning


Når du køber Buffalo sko og støvler hos os, tilbyder vi dig gratis fragt, hvis du vælger at afhente dine varer som Click & Collect. Derudover har vi gratis fragt med GLS, hvis du handler for mere end 499 kroner. Buffalo støvler er generelt en smule små i størrelsen, så vælg gerne en størrelse større, end du plejer. Skulle du alligevel ramme forkert, har vi gratis ombytning – også online. Du kan således nemt sende dine Buffalo sko retur ved hjælp af den vedlagte pakkelabel. Når vi har modtaget dine Buffalos, sender vi dig så den størrelse, du har angivet på retursedlen, i stedet. Du kan naturligvis også bytte dine Buffalo sko i vores fysiske butikker. Dem finder du her.