FRI LEVERING TIL BUTIK
*Få gratis levering til butik
Fragtfrit fra 599,-

Vi afsender om: 00:00:00

DKK SEK
Modetøj til drenge og piger

Guide: Sådan plejer du dine læderstøvler

Administrator Administrator 30. Aug 2019
Er du i tvivl om hvordan du bedst muligt passer på dine læderstøvler? Læs vores guide til hvordan.
Læderstøvler giver dine fødder mulighed for at ånde, de tilpasser sig faconen på din fod, og så kan du bruge dem både til hverdag og fest. Derfor ender læderstøvler ofte med at være blandt favoritterne i skoskabet. Og med den rette pleje af dine læderstøvler, er du sikret, at de holder sig pæne de næste mange år. For at du kan få det mest optimale ud af dine støvler, anbefaler vi altid, at du imprægnerer støvlerne, inden du tager dem i brug. Derudover er det vigtigt, at du sørger for at benytte den anbefalede type plejemidler til pleje og vedligeholdelse af dine læderstøvler. Der er nemlig stor forskel på, hvilken pleje de forskellige lædertyper har brug for.

4 tips til at holde dine lædersko og læderstøvler pæne

Lædersko kræver pleje, for at de kan holde sig pæne. Og måske tænker du, at det er lidt bøvlet at skulle bruge tid på, men det er godt givet ud. Et par velplejede lædersko holder sig nemlig flotte i rigtig mange år. Vi har her samlet fire simple tips til, hvordan du kan pleje dine læderstøvler:


1) Husk altid at imprægnere dine støvler. Det gælder både, inden du tager dem i brug og løbende herefter. Det tager kun få minutter, og så er dine sko beskyttet mod snavs og fugt.


2) Rens dine støvler, inden du bruger skocreme. På den måde sikrer du, at der ikke er noget snavs på skoen, når du efterfølgende plejer den med skocreme. Brug en hårdt oprevet klud.


3) Plej læderet med skocreme. Det gør læderet smidigt og flot igen. Gnid en matchende farve skocreme ind i læderet og polér herefter skoene.


4) Tør støvlerne ved stuetemperatur. Hvis dine sko bliver våde, skal du sørge for at tørre dem ved stuetemperatur. Det er en god idé at putte avispapir ned i skoene – så går det hurtigere.

Undgå, at læderet tørre ud

Støvler i glat skind er klassiske og meget slidstærke, men de må ikke tørre ud. Hvis læderet tørrer ud, vil skrammer og ridser blive tydlige. Og det ellers smukke, glatte skind vil få et mat og kedeligt udtryk. Et par læderstøvler, der har fået lov at tørre ud, vil være meget svære at få pæne igen. Derfor er det en god idé, at du plejer dine læderstøvler med læderfedt og imprægnering regelmæssigt.
Start med at rense din læderstøvle for snavs med en fugtet klud eller svamp. Og lad dem tørre. Når dine støvler er helt tørre, er det tid til at smøre dem med skocreme eller læderfedt. Husk at bruge en skocreme i den farve, dine støvler har. Brug en blød børste eller klud til at påføre læderfedtet, og sørg for, at det er jævnt fordelt. Slut af med at polere dine læderstøvler med en klud eller børste for at fjerne overskydende læderfedt.


BEMÆRK: Det er altid vigtigt, at dine læderstøvler får lov at tørre på naturlig vis efter pleje, da høje temperaturer får læderet til at udtørre og slå revner.